Advertorials til 48 aviser

Blanding af redaktionelt indhold og reklame vinder frem. Og Politikens Lokalaviser er blandt de medier, der satser kraftigt på advertorials. Fra årsskiftet skal Hou Media således stå for al redaktionel produktion af advertorials til Politikens Lokalaviser, der udgiver 48 ugeaviser, og som også står bag et af Danmarks mest læste sites, lokalavisen.dk.

Politikens Lokalaviser træder dermed aktivt ind på et marked i kraftig vækst. Det forventes, at 25 procent af alle annonceindtægter fremover vil komme fra advertorials, der typisk er en redaktionel fortælling, men som er tilrettelagt og betalt af annoncørerne selv.

Samarbejdsaftalen er samtidig led i Hou Medias bestræbelser på at positionere sig som en af landets førende producenter af content marketing til print og online, uanset om det er i form af film, videoer eller artikler.

Link: www.politikenslokalaviser.dk