Hvordan kommunikerer kommuner i øjenhøjde med borgerne?

I denne blog får du som kommunal kommunikatør inspiration til:

* Hvordan du kan bruge digitale medier til at løse de kommunikationsudfordringer, som kommuner oplever, når de skal kommunikere med en bred og diffus målgruppe

* Hvordan andre kommuner har brugt film og videoer i dialogen med borgerne

* Hvor meget du bør betale for film og videoer 

* Hvorfor digitale medier er at foretrække overfor læsesvage borgere 

* Hvordan film og videoer kan være vejen til opmærksomhed blandt kommunens egne ansatte

* Hvordan konferencer og livestreaming kan åbne kommunen overfor borgerne

* Hvordan du digitalt distribuerer dine videoer

Af Steffen Hou, rådgiver og producent, www.houmedia.dk

Jeg har stor respekt for kommunikatørerne i landets kommuner, for de skal løse en af de sværeste kommunikationsopgaver overhovedet – at kommunikere med en diffus målgrupper, som rummer alt fra uddannelsessøgende unge til erhvervsaktive forældre og pensionerede ældre. Alle med vidt forskellige behov, forventninger og kommunikationsvaner.

Samtidig skal kommunikatørerne favne alle sociale grupperinger og folk med forskellige kulturelle baggrunde. Tilmed mens de tilfredsstiller byrådspolitikere med hver deres opfattelse af, hvad og hvordan der skal kommunikeres.

Nå ja, og så bliver opgaven ikke lettere af, at modtagerne ofte slet ikke interesserer sig for det, der sker “oppe i kommunen”.

Alligevel er de kommunale kommunikatører forpligtet til at kommunikere, når reformer og reguleringer skal implementeres, når den lokale affaldssortering skal promoveres, når forældre skal inspireres til det rette skolevalg, medmindre kommunikationsopgaven altså er at sikre, at der i fremtiden overhovedet er skolesøgende børn i kommunen.

Kommunikation på borgernes betingelser

Konklusionen er, at man ikke kan løse opgaven med “standardiserede løsninger”. Differentierede målgrupper kræver differentierede løsninger. Skal kommuner lykkes med deres informationspligt, skal de derfor kommunikere på borgernes betingelser. For som servicevirksomhed konkurrerer kommunerne i en digital tidsalder om folkets opmærksomhed på lige vilkår med kommercielle servicevirksomheder, der ofte har flere ressourcer til rådighed. Om end virksomheders budskaber og formål er ét andet end kommunernes, ja så rummer vi mennesker kun en vis mængde information, og det handler som kommunikatør om at udfylde “din del” af det rum.

Spørgsmålet er, om det til gengæld er blevet lettere at kommunikere med borgerne? Det bliver et klart ja herfra, såfremt du altså omfavner den digitale forandring.

For selv om e-boksen langt fra åbnes af alle – ja så er de fleste danskere alligevel til stede på digitale og sociale medier uanset alder, køn og indkomstniveau. Og vi bruger medierne. Godt 75 procent af alle danskere er ifølge Danmarks Statistik på sociale medier, og tre ud af fire voksne ser løbende online videoer. Kommunerne har dermed fået foræret en let tilgængelig kanal, når borgerne skal indfanges. Uanset om målgruppen er “læsesvage” borgere eller mere velfungerende borgere, der vader i informationstilbud, som de konstant sorterer i.

Vi forstår film

Både det talte og skrevne ord har fortsat sin berettigelse. Men i modsætning til det skrevne ord, hvor sproget kan blive så kompliceret, at borgerne ikke forstår det, så kræver film- og videomediet meget lidt af modtagerne, når kommunen inviterer sig selv indenfor i deres stuer.

Film og videoer er lette at afkode, de forklarer budskabet hurtigt, og så er de nærværende og direkte handlingsanvisende på en helt anden måde end skriftlig kommunikation ofte er, Videoer kan ofte forklarer budskabet præcist på få minutter.

Samtidig viser talrige undersøgelser, at vi mennesker forstå og husker budskaber bedre, hvis de formidles visuelt fremfor på skrift.

Som kommunal kommunikatør får du her inspiration til, hvordan film og videoer samt digitale medier kan gøre det lettere for dig at kommunikere med borgerne og at åbne kommunen for dem.

Udover indholdsmæssig inspiration får du også indikationer af, hvad det koster at kommunikere gennem film og videoer, og du kan såmænd glæde dig over, at det ofte er langt, langt billigere end gamle, traditionelle kommunikationskanaler som eksempelvis den hustandsomdelte pamflet – naturligvis med respekt for, at kommunens informationspligt til tider kræver mere traditionelle kommunikationskanaler, og at der er store forskelle på de kommunikationsmuligheder, man har i kommunen, afhængig af dens størrelse osv.

Sådan bruger kommuner film og videoer

De seneste år har vi i Hou Media samarbejdet med forskellige kommuner – store som små – om vidt forskellige opgaver. Eksempelvis at vise, hvorfor folkeskolen er et godt valg, hvorfor udkantskommuner er en attraktiv bopæl, hvorfor det kommunale forsyningsselskab er det miljørigtige valg til sågar at promovere kommunens kulturelle tilbud. I ander tilfælde har vi rådgivet kommuner om, hvordan de kommunikere med ansatte, eksempelvis læsesvage faggrupper, der ikke engang kan forventes at åbne den kommunale email. Sociale medier og film kan også være vejen til deres opmærksomhed.

Bosætningsfilm:

Kommunen lever af sine borgere, og skal den overleve, kræver det, at afgang modsvares af tilgang. Ellers er der allerede sat udløbsdato på. Nogle kommuner kæmper med tilgangen alene på grund af deres geografiske placering i et yderområde, mens andre kommuners tilgang måske ikke er som fortjent alene i kraft af netop deres attraktive beliggenhed.

Nyborg Kommune bryster sig af at være Danmarks hjerte med let adgang til hele landet som følge af en veludviklet infrastruktur. Men man kapitaliserer som kommune kun på virkeligheden, hvis man fortæller om den.

Flere kommuner har derfor de seneste år investeret i bosætningsfilm. Mange af nød, da bosætningen er udeblevet, mens andre har været mere forudseende for at fastholde den.

Bosætningsfilm fortæller typisk om, hvordan kommunen satser på borgernes trivsel gennem kulturelle tilbud, skoletilbud, fritidsaktiviteter og (forhåbentlig) også, hvordan kommunen arbejder for at styrke det lokale erhvervsliv – for ingen arbejdspladser ingen yngre borgere og dermed tomme kommunekasser. Andre gange kan bosætningsfilmen alene være vinklet på et sundt og stærkt erhvervsliv.

Ofte er det en god ide at lade borgerne selv fortælle, hvorfor kommunen danner ramme om et attraktivt liv, da borgerne er de mest troværdige ambassadører. Andre gange kan det fortælletekniske greb bygges op om kommunens øverst ansvarlige. Borgmesteren. Det valg traf Nyborg Kommune, som fik produceret denne bosætningsfilm, der tog udgangspunkt i netop Nyborgs centrale placering – Danmarks hjerte.

https://www.youtube.com/watch?v=7wSudGg-cKU

Kommunens budget var forholdsvist beskedent i forhold til den kommunikationsindsats, som der er bag sådan en produktion. Kommunen betalte cirka 55.000 kr. for filmen, da den indgik i en større pakkeløsning. Udgifter til bosætningsfilm afgøres typisk af antal optagedage, medvirkende, locations etc.

Det rette skolevalg:

Børnene er vores fælles fremtid. Og uanset om du er deres forældre eller “folkeskolen”, har vi alle en interesse i, at børnene kommer i den rette skole fra start. Det giver gladere (og klogere) børn, og det sikrer, at de kommunale ressourcer bruges rigtigt. Samtidig har kommunerne en interesse i at fortælle og vise, hvorfor folkeskolen er et kompetent valg sammenlignet med privatskolerne.

Københavns Kommune har ønsket at give hovedstadens forældre et direkte indblik i, hvad de kan forvente af kommunens skoler, hvad der fagligt adskiller de forskellige skoler og ikke mindst, hvordan skolerne bestræber sig på at gøre børnene til sunde, glade og kloge medborgere. Alt sammen for at skabe tryghed for forældrene.

Sådanne skolefilm kan typisk produceres for 30.000 – 35.000 kr. afhængigt af hvor mange skoler, der skal portrætteres, antal præsentationsfilm, optagedage, medvirkende, locations etc.

https://www.youtube.com/watch?v=vgx9lHAzPqU

Kulturelle arrangementer og events:

Ofte udspringer en del af kommunens identitet og omdømme af de større offentlige begivenheder, som kommunen afholder. Kulturelle arrangementer skaber en fællesfølelse blandt borgerne, og de er med til at skaffe kommunen omtale og at tiltrække besøgende fra andre kommuner. Måske de bliver så begejstret, at de senere flytter til kommunen…

Den bredeste udbredelse af kendskabet til disse arrangementer sker som oftest gennem tv- og digitale medier.

Det har Nyborg Kommune indset, da kommunen har haft et ønske om at skabe øget opmærksomhed omkring byens to store og traditionelle arrangementer, sommermarkedet, Danehof, og det traditionsrige julemarked.

Kommunen har valgt at producere reportagevideoer fra begge arrangementer, som boostes på sociale medier, og derudover har kommunen fået produceret en tv-reklame fra julemarkedet. Reklamen er produceret udfra reportagefilmen og vist på TV2 Fyn op til arrangementet.

Tv-reklamen: https://www.youtube.com/watch?v=YPVl4Is2gVc

Den fulde eventfilm: https://www.youtube.com/watch?v=ycHEdscGgyQ

Reportagefilmen og den nedklippede tv-reklame har kostet kommunen ca. 60.000 kr. Mens enkeltstående eventfilm typisk kan produceres fra ca. 25.000 kr. afhængig af location mm.

På samme måde kan kommunens konferencer og borgermøde også filmatiseres. Det kan være gennem nyhedsvideoer fra begivenheden eller decideret livestreaming, hvor konferencen sendes direkte til kommunens borgere. På den måde kommer kommunen direkte hjem i stuerne hos borgerne.

Kommunal forsynings- og informationspligt:

Kommuner har pligt til at informere borgerne om, hvordan de kan bidrage til fællesskabets bedste. Det kan være i forhold til eksempelvis affaldsordninger, energibesparelser eller brug af offentlige faciliteter. Andre gange har kommunen behov for at fortælle historien om, hvordan kommunens aktiviteter og indsatsområder gør en forskel for borgerne. Det er jo trods alt dem, der betaler…

På den københavnske vestegn ønskede 12 kommuner at sætte fokus på, hvad der er varmekilden i borgernes lokalområde, om den er grøn energi, og ikke mindst hvordan den styrkes i årene frem. Målet har samtidig været at fortælle borgerne om, hvordan de modtager fjernvarmen og ikke mindst, hvorfor fjernvarme er fremtidens miljørigtige valg. Det fællesejede forsyningsselskab VEKS valgte derfor at producere en informationsportal, der indeholder al relevant information, som hovedsageligt er fortalt gennem film og animationer.

Portalen kan ses her: http://www.veks.dk/da/infoportal

Interne videoer:

Kommuner er ofte store arbejdspladser, der favner mange forskellige faggrupper med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Nogle af disse faggrupper er ikke lige læsestærke, og de kan være spredt ud på mange lokationer indenfor eksempelvis social- og omsorgsområdet. Man kan altså ikke engang kommunikere til medarbejderne samlet på en fysisk placering, og selvom medarbejderne har en mailadresse, ja så er det ikke ensbetydende med, at de åbner den, akkurat som personalebladet der forbliver uåbnet. Overvejelserne om, hvordan man så kommunikerer med medarbejderne har man f.eks. haft i Aarhus Kommune, som Hou Media indgik i en dialog med om dette. Løsningen i forhold til ikke læsevante faggrupper kan være informations- og instruktionsvideoer, som eksempelvis distribueres i lukkede “medlemsgrupper” på nettet, eller som kører på skærme i kantiner, når muligt. Videoerne kan både indeholder informationer, som alene er relevante i forhold til medarbejdernes dagligdag, men ofte er der en nødvendighed af at få delt viden, som eksempelvis omhandler nye procedurer og arbejdsmetoder, som har direkte indflydelse på borgernes hverdag. Og som i enhver anden henseende er fordelen, at selvom man ikke åbner computeren, ja så har vi alle vores smartphone ved hånden uanset vores baggrund.

Samarbejde mellem kommuner og andre aktører:

Ofte har kommuner sammenfaldende interesser med private aktører. Er man to til at fortælle budskabet, ja så når det også ofte længere ud. Energiselskabet SEAS-NVE gik eksempelvis sammen med Holbæk kommune om at fortælle, hvordan energirådgivning har sparet kommunen anseelige beløb ift. varmebesparelser i byens idrætshaller osv. Og Viborg kommune valgte at stille viden og kilde til rådighed for Ergoterapeutforeningen, da der skulle sættes fokus på, hvordan ergoterapeuter hjælper kommunens borgere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Kun fantasien sætter grænserne…

Og så lige lidt ideer i overskrifter:

Videoer om selvbetjeningsløsninger – kort og præcis instruktionsvideoer, som aktiverer borgerne og mindsker kommunens ressourceforbrug.  Og så gerne fleresproget, når nødvendigt.

Videoer om hjemmepleje og tilbud til ældre

Videoer om fritidstilbud til børn, unge og de voksne

Videoer om kommunale behandlings- og rehabiliteringstilbud

Videoer om kommunens generelle aktiviteter med afsæt i nyhedens interesse

Videoer om kommunens indsats for at styrke det lokale erhvervsliv og at tiltrække flere virksomheder

Målet er at åbne kommunen for borgerne og at aktivere dem, så det, der sker “oppe i kommunen” også aktiverer og interesserer dem.

Digital distribution:

Det er ikke noget ved at have masser af godt indhold, hvis man ikke ved, hvad man gør med det!

Når kommuner laver en handlingsplan for, hvordan den ønsker at anvende videoer på hjemmesider og digitale platforme som YouTube, Facebook, LinkedIn, Instagram, Snapchat mm skaber den øget konvertering eller sagt på dansk: den sikrer, at videoerne også når ud til den ønskede målgruppe i en tid, hvor man som publicist har så megen data til rådighed, at man meget let kan ramme præcist i forhold til de borgere, aldersgrupper mm., som man gerne vil i kontakt med. En handlingsplan vil typisk indhold rådgivning om opsætning af kanaler, distribution og tagging med afsæt i grundig søgeordanalyse samt naturligvis en konkret publiceringsplan.

NB! Tænk altid i videreudnyttelse af videoerne, så de vises så mange steder som muligt uanset digital platform (og gerne i samarbejdspartnernes kanaler). Og så skal de selvfølgelig produceres, så de kan ses på både en bærbar computer eller smartphone. Når det er relevant skal videoerne naturligvis også versioneres, så de eksempelvis fanges og forståes af borger, der måske ikke behersker dansk.

Videoer vokser blandt unge

Unge under 30 år har aldrig set flere videoer på YouTube, end de gør nu. Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at der er noget for enhver smag, og at indholdet de seneste år er blevet professionaliseret.

Af Linnéa Funk

Ved første øjekast skulle man tro, at 15-årige Louise Madsen er ligesom de fleste andre danske teenagere. Hun passer sin skole og hygger sig med veninderne i fritiden. Men i frikvartererne besvarer hun mails fra sin manager og læser kommentarer på sin Facebook-fanside.

Trods hendes unge alder driver Louise benhård forretning på YouTube. Hver uge underholder hun sine knap 80.000 abonnenter med videoer, der handler om hendes teenageliv.

De seneste år har hun haft så stor succes med hjemmevideoerne, at hun i dag kan tjene meget mere end enkelte håndører til sparegrisen.

Et medie med vokseværk

Det er ikke underligt, at Louise har haft mulighed for at skabe vækst på sin kanal. Knap halvdelen af danskerne benyttede sig ugentligt af YouTube sidste år, viser nye tal fra rapporten DR Medieudviklingen 2016. Eksempelvis så 70% af unge i alderen 7-12 år dagligt YouTube, hvilket er en fordobling på blot to år, vurderes det i underøgelsen.

Det bliver også konkluderet, at godt 80% af danskerne under 30 år dagligt er i kontakt med korte videoer på nettet.

På verdensplan kan udviklingen også ses. YouTube offentliggjorde for nyligt, at der på en gennemsnitlig dag nu bliver set mere end 1 milliard minutters video via platformen.

”YouTubes stigende popularitet hænger i høj grad sammen med tilgængeligheden af platformen. Du kan tilgå indholdet, hvor du vil, og når du vil ,” mener Steffen Hou, medieekspert og ejer af filmproduktionsselskabet Hou Media.

Hjemme på teenageværelset

Sammenlignet med YouTube-fænomener som PewDiePie med over 50 millioner abonnenter, virker Louise Madsen måske som en lille fisk i et stort hav. Men det er hun ikke. I Danmark er hun en af landets største YouTube-stjerner med adskillige hæderspriser i præmieskabet.

Hendes abonnenter kigger trofast med, når den lyshårede pige fra København uploader en ny video fra teenageværelset.

”Jeg tror, at det folk bedst kan lide ved mine videoer, er, at jo jeg bare er mig selv. De synes, det er mega fedt, at jeg viser så meget af min personlighed, og så synes de, at jeg har en fed stil,” fortæller hun.

I Louises videoer inviterer hun seerne med ind i et liv, hvor teenageproblemer som akneudbrud og de nyeste modetrends bliver taget til debat, når hun sidder i sin seng og filmer sig selv.

”Det er vigtigt for mig, at folk finder mine videoer inspirerende og får nogle gode tips med på vejen,” forklarer hun.

www.youtube.com/channel/UCbdgMBAYz5VVYgc6JiigLqA

Underholdning i øjenhøjde

YouTube-platformen byder på et næsten uoverskueligt tag-selv-bord af videoer, men det er netop dét, der blandt andet gør det til et populært medie, mener Steffen Hou.

”Udbuddet på YouTube er blevet så bredt, at det fungerer som et digitalt videosupermarked. Der er frit valg på alle hylder, og der er noget for en hver smag,” forklarer han.

Selvom der findes stor diversitet i indholdet, er der alligevel et gennemgående fællestræk ved nogle af de danske kanaler, som har mange abonnenter blandt helt unge.

”Nogle YouTubere formår at skabe en følelse af identifikation for deres publikum gennem et afslappet format, hvor de filmer sig selv i en privat situation,” forklarer Steffen Hou.

”Man kan føle, at man kommer helt tæt på et andet menneske, som man kan relatere til. Men der er såmænd ikke noget nyt i, at vi følger med i andres liv. Det har vi gjort de sidste 20 år gennem reality-tv,” forklarer han.

Han pointerer dog, at forskellen nu ligger i, at man på YouTube helt selv kan vælge, hvem man vil følge, og hvornår man vil følge dem.

Bag om scenen 

Inden Louise Madsen trykker på optageknappen på sit professionelle Canon-kamera, briefer hun altid sig selv. Hun skriver små noter på et stykke papir, så hun ikke glemmer at sige noget i videoen. Alt er planlagt.

”Selvom jeg bare er mig selv, når jeg filmer, skal jeg altid lige forberede mig mentalt på, at skal jeg være på kamera. Jeg skal lige være ’in the zone’,” fortæller hun.

Louise elsker sit arbejde, men hun er bevidst om, at der også er en bagside af mediemedaljen.

”Nogle gange kan det være lidt ensomt at arbejde med at lave YouTube-videoer, for det ikke alle, der har forståelse for det ansvar, der hviler på mine skuldre,” forklarer hun.

Louise skal ofte levere varen, når store virksomheder køber en annonce på hendes kanal gennem netværket Splay.

”Jeg skal altid præstere noget, og der er ikke mange minutter i et døgn, hvor jeg ikke tænker over det. Men det her er jo også et fuldtidsjob og ikke en hobby. Jeg tager det meget seriøst,” fortæller hun.

Kvalitet er nøglen

Louise er ikke den eneste, der tager YouTube seriøst. Kvaliteten af videoer har de seneste par år generelt fået et ansigtsløft, mener Steffen Hou.

”Endnu en af de faktorer, som formentlig spiller ind på videoplatformens stigende popularitet, er professionaliseringen af meget af indholdet,” forklarer han og uddyber:

”YouTube er ’big business’ i dag, så det er helt normalt, at videoer bliver produceret med samme udstyr og i samme kvalitet, som før kun var muligt at se på flow-tv”.

Og så skal man ikke underkende den teknologiske udvikling.

”Kvaliteten af internetforbindelser er i det meste af landet blevet så god, at du streame underholdning uden irriterende afbrydelser. Det har også noget at sige, når forbrugeren vælger sit foretrukne underholdningsmedie,” vurderer Steffen Hou.

Han pointerer, at YouTube formentlig kun vil vokse i fremtiden.

”Både modtager og afsender har efterhånden fået øjnene op for platformens mange kvaliteter, og derfor vil mediet kun blive ved med at vokse”.

Louises fremtidsplaner bryder også på meget mere YouTube. Efter folkeskolen vil hun søge ind på HHX. Senere i livet vil hun starte sit ejet tøjmærke. Alt imens hele processen vil blivet videodokumenteret og delt med de mange fans.

YouTube på verdensplan:

YouTube blev lanceret i 2005, og er i dag ejet af Google.

1,3 milliarder mennesker bruger YouTube globalt.

Der bliver dagligt set 5 milliarder videoer påYouTube.

Der bliver hvert minut uploadet 300 minutters video til YouTube.

Kilde: YouTube.com

Artiklen er skrevet til fagspeciale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Om skribenten:

Linnéa Funk er content creator på Instagram med godt 35.000 følgere og ca. 120.000 ugentlige eksponeringer af sine billeder. Hun samarbejder bl.a. med nogle af verdens største beauty og fashion brands. Samtidig er hun professionel livsstils-blogger og freelance skribent med en baggrund som bachelor i Medievidenskab og journalistisk formidling fra Aarhus Universitet. 

https://www.instagram.com/linneafunks

http://www.linneafunk.com/

Vi lærer gennem øjnene

Syv gode råd og forslag til, hvordan du bruger videoer i intern kommunikation!

Langt den overvejende del af vi mennesker lærer gennem øjnene fremfor ørerne. Og når vi præsenteres for viden, der formidles visuelt, så forstår vi den ikke blot bedre. Vi husker den også i længere tid efter. Undersøgelser viser eksempelvis, at vi efter tre dage kun husker 10 – 20 procent af information, som vi læser, men at vi husker godt 65 procent af den information, som vi modtager visuelt.

Film og videoer bør derfor være et foretrukken medie, når virksomheder skal kommunikere med sine medarbejdere, hvor syv ud ti personer som udgangspunkt vil være “visual learners”.

Du får her gode råd og forslag til, hvordan film og videoer kan være en effektiv intern kommunikationskanal. I nogle tilfælde kan forslagene bruges som supplement til allerede eksisterende kommunikationstilbud, mens videoer i andre tilfælde helt kan erstatte nuværende kommunikationsværktøjer, da videoer ofte er en både billigere og hurtigere måde at kommunikere med medarbejderne på.

Læs bland andet om identitetsfilm, sikkerhedsfilm og forandringsvideoer

1: CEO statements

Medarbejderes arbejdstilfredshed afhænger ofte af, om de kender virksomhedens ledelse og føler tiltro til dens planer for virksomhedens udvikling. Desværre viser mange internationale undersøgelser imidlertid, at medarbejdere ofte ikke synes, at ledelsen formåen at kommunikere med de ansatte.

Videoer gør det dog muligt at komme helt tæt på ledelsen og ikke mindst at se den i øjnene gennem eksempelvis CEO statements. Når virksomheden offentliggøre korte videoer med ledelsen, viser cheferne, at de delagtiggør medarbejderne i virksomhedens mål, strategi og udfordringer. Den samme ærlighed og åbenhed kan være noget nær umulig at kommunikere i en email eller “klummen i personalebladet”.

Ofte er CEO statements udformet som korte interviewfilm, men virksomheden kan også vælge at producere videoer, hvor man følger ledelsen i dagligdagen eller i forbindelse med udfærdigelse af konkrete projekter osv for at give medarbejderne et direkte indblik i ledelsens arbejde og tanker. Videoerne kan eksempelvis omhandler strategiændringer, finansielle statements, opkøb eller projektudvidelser osv.

2: Organisationsforandringer / Change Management

Virksomheder i udvikling gennemgår organisationsforandringer. Og skal virksomheden lykkes med forandringerne, er det vigtigt, at medarbejderne bidrager til dem gennem deres engagement. Ofte kan det dog i større organisationer være svært at forklare medarbejderne præcist, hvori forandringerne består, og hvilken konkret betydning det får for dem, da forandringerne er tænkt ved skrivebordet af lederne, men som efterfølgende skal eksekveres i virkeligheden af medarbejderne. Typisk kan ledelsen gennem en grafisk gennemgang i en animationsfilm præcist vise, hvordan organisationen forandrer sig, processen mod målet og ikke mindst, hvilken betydning forandringerne får for medarbejderne. Et overskueligt og direkte indblik i forandringerne giver ro blandt medarbejderne, og frygten for forandring, bliver lettere konverteret til medejerskab for det nye. Forandringsvideoer kan i andre tilfælde bygges op omkring interviews understøttet af grafisk materiale.

3: Sikkerhedsfilm

Virksomheder er forpligtet til at informere medarbejderne udførligt i forhold til sundheds- og sikkerhedsspørgsmål. Men de gamle sikkerhedsmanualer er i dag forældet. Specielt i en omskiftelig verden. Vigtige og helt fundamentale sikkerhedsprocedurer skildres derfor bedst gennem sikkerhedsfilm, hvor medarbejderne ikke blot får den nødvendige information om processer og forholdsregler, men samtidig får et direkte indblik i, hvordan de tager varer på egen og kollegernes sikkerhed. Sikkerhedsfilm kan omhandle alt lige fra datasikkerhed til, hvordan medarbejderne skal forhold sig i tilfælde af en ulykke. Ofte er det et must, at medarbejderne ser sikkerhedsfilm i forbindelse med deres ansættelse og første arbejdsdag. Safety first handler først og fremmest om mennesker, og derfor er det også det mere oplagt at skildre sikkerhedsspørgsmål og procedurer gennem rigtige mennesker.

4: Undervisnings- og instruktionsvideoer

Uddannelsesvideoer giver medarbejder mulighed for at lære, når de er minded for det, og ikke mindst giver videoerne dem mulighed for at gennemgå undervisningen igen og igen, indtil de forstår den og er fortrolig med den. Undervisnings- og instruktionsvideoer sparer virksomheden ressourcer, da den slipper for gentagelser i forhold til undervisningsforløb. Samtidig sparer virksomheden også ressourcer til rejser og medarbejdertimer, da eksempelvis instruktionsvideoer gennemgår og viser processer, som man ellers skal have en fysisk underviser til at forklare.

Videoerne kan løbende opdateres med ny viden og procedurer, så medarbejderne også altid er up-to-date. I andre tilfælde kan videoerne omhandle interne akademiprogrammer osv.

Undervisningsvideoer kan skabes gennem animationer, interviews, filmiske fortællinger etc.

5: Konferencevideoer

Ofte er indlæg og talere på medarbejderkonferencer relevant for alle medarbejdere, men ofte har virksomheden kun råd til at lade et mindre antal medarbejdere deltage i konferencen. Med ved at filme talerne i deres fulde længde, paneldebatter og andre begivenheder på konferencen, som enten sendes live til resten af organisationen eller live-on-demand får man på langt billigere facon mulighed for at dele den leverede viden med alle ansatte og ikke kun et fåtal, som er fysisk til stede i salen.

6: Indføringsvideoer

Når nye medarbejder begynder I virksomheden, skal de på kort tid tilegne sig en stor mængde af viden om bl.a. virksomhedens forretningsgange og kultur. Det kan være svært for medarbejderne at rumme de mange informationer, og ikke mindst kan det kræve mange ressourcer af virksomheden, hvis medarbejderne skal oplæres i nye procedurer en-til-en. Med overordnede præsentationsvideoer sparer virksomheden tid (penge) i forhold til indføring af medarbejdere, samtidig med at medarbejdere kortere og ofte mere præcist præsenteres for al relevant information, mens mellemregningerne er trukket fra. Dermed bliver det lettere for dem at absorbere den nye viden.

7: Identitetsfilm

Ofte er det kollegiale forhold, der knytter medarbejderne til arbejdspladsen fremfor arbejdsopgaver og ledelsen. Med identitetsfilm / nyhedindslag fra eksempelvis den årlige sommerfest eller andre begivenheder kan man skabe en følelse af fællesskab blandt medarbejderne. Videoerne kan være korte nyhedsindslag eller længere film, hvor man skildre arrangementer og begivenheder, som definerer en virksomheds og medarbejdernes fællesidentitet.

Synergier:

Research, interviews osv., som skabes til film og videoer, kan efterfølgende videreudnyttes i artikler til nettet, medarbejderblade etc.

Kilder:

http://changingminds.org/explanations/learning/active_learning.htm

https://www.forbes.com/sites/tjmccue/2013/01/08/what-is-an-infographic-and-ways-to-make-it-go-viral/#6999d4ae7272

http://info.shiftelearning.com/blog/bid/350326/Studies-Confirm-the-Power-of-Visuals-in-eLearning

Derfor er filmen dit vigtigste visitkort!

Fem gode råd til kvalitetsfilm

Af Steffen Hou, producent www.houmedia.dk

Som rådgiver og indholdsproducent overrasker det mig ofte, hvor tilfældigt nogle virksomheder agerer, når de forsøger at tænke film ind i deres kommunikation. For mange handler det alene om at tage filmmediet i brug som kommunikationskanal uden skelen til, at de producerede film rent faktisk kan gøre stor skade på virksomhedens brand. Virksomhederne glemmer nemlig, at nettet kender ingen grænser. På godt og ondt. Men det er samtidig også derfor, at filmen bliver dit vigtigste visitkort!

I dag er det sådan, at med omtanke og overblik kan selv mindre virksomheder blive blandt de største på nettet, mens mastodonter risikerer at blive marginaliseret.

Om du sejrer eller sejler afhænger i høj grad af, hvorvidt du accepterer, at virksomheders kommunikation med omverdenen har fået nye spillerregler. Din udbredelse og gennemslagskraft afgøres ikke længere alene af pressechefens evne til at trænge gennem til medierne eller hvor højt et oplag, du har råd til at trykke, men hvor klogt du producerer og distribuerer dit indhold på nettet. Alle kan altså som udgangspunkt være med.

Det var den gode nyhed. Den dårlige er, at du på nettet til gengæld altid placerer din røv i klaskehøjde og har svært ved at skjule den. I særdeleshed, hvis du sløser med dit produkt. For mens kvalitet hurtigt belønnes gennem klik og delinger, så kan din seriøsitet som virksomhed hurtigt beklikkes, hvis du leverer det modsatte. Nettets publikum er nådesløs, og dets dom kommer prompte i kommentarfeltet eller gennem et klik på afmeld.

Kvalitet er vejen til succes

Det overrasker mig derfor, når jeg gang på gang møder potentielle og umiddelbart kompetente kunder, der er parate til ikke blot at klippe en hæl og en tå, men nærmest at fjerne hele underbenet, så længe de blot kan sige, at de nu bruger film og videoer til at kommunikere med kunderne. Enten for at tilfredsstille direktionen eller kommunikationsafdelingen selv. For videoer er jo noget, man skal have nu om dage, og konkurrenterne bruger jo også mediet… Desværre viser kvaliteten af videoerne ofte, at de vist ikke er produceret for at tilfredsstille kunden.

Eller også forstår og accepterer mange virksomheder ganske enkelt ikke grundpræmissen for succes: det handler ikke længere om blot at være tilstede på sociale platforme og at tilbyde film, men alene kvaliteten af det indhold, som virksomheden offentliggør.

Og når man ikke accepterer præmissen, ja så forstår man ikke vigtigheden af bruge tid (penge) på at lave et manuskript, skærmetræne den medvirkende kilde, at sætte ordentligt lys, at…

Så brug pengene eller drop filmmediet. For i takt med, at sociale medier som YouTube og Facebook er blevet allemandseje, har vi også alle fået større forventninger til indholdet. Jo større udbud, desto større krav til både indhold og teknik.

Flere ser online videoer

Faren for at gøre skade på dit brand med halvgjorte filmløsninger er altså helt reel. Leverer du ikke kvalitet, er du blot et klik fra at forsvinde ud af dine kunders bevidsthed. Og den udvikling vil fortsætte i en tidsalder, hvor store som små aktører hvert minut uploader 300 minutters videomateriale alene på YouTube, og hvor der på selvsamme platform hver dag bliver set mere end fem milliarder videoer. Der er altså mange, der byder sig til som indholdsleverandører.

Men bare rolig! Det er værd at ofre både tid og penge på kvalitetsindhold, for kundernes efterspørgsel bliver kun større. I 2020 vil op mod 80 procent af al trafik på nettet udgøres af film og videoer ifølge en analyse fra CISCO, der er en af verdens førende leverandører af hardware og software. Og vi danskere har allerede taget videoerne til os. Tre ud af fire voksne ser online videoer i 2017 ifølge Mediebureauet MEC.

Undersøgelser viser samtidig, at når kunder besøger sites med videoer, så bruger de også længere tid på hjemmesiden, akkurat som videoer er med til at øge kundernes købelyst – og ikke mindst kendskabet til din virksomhed.

Med andre ord: gør du det godt, ja så bliver filmen dit vigtigste visitkort, for med den rette distribution udbredes film hurtigere end noget andet medie. Det har eksempelvis selv “små virksomheder” som betalingsuddannelserne på Aalborg Universitet indset. Her har mange af universitetets videoer opnået flere hundredetusinde visninger, mens videoer produceret for betalingsuddannelserne på Copenhagen Business School må nøjes med få hundrede visninger.

Aalborg Universitet: https://www.youtube.com/watch?v=TeXaQOXyce4

Copenhagen Business School: https://www.youtube.com/watch?v=hzmjUAJz5mY

Fem gode råd før du producerer film:

  • Lav en handlingsplan for, hvad du vil bruge filmene til, hvordan og hvornår. Det er omsonst at have masser af godt filmindhold, hvis du ikke ved, hvordan du får mest muligt ud af det.
  • Producer kun film, når du har ressourcer til det. En halvgjort film sender de forkerte signaler, og efterlader dine kunder og samarbejdspartnere med indtrykket af en halvgjort virksomhed. Filmmediet forpligter lige så meget som dine printmedier.
  • Hav respekt for faglighed. Kommunikationschefen er måske en dygtig strateg, men det   gøre hende ikke til en dygtig tilrettelægger, fotograf og klipper. Overlad derfor kameraet til fotografen.
  • Brug den nødvendige tid på at udvikle et manuskript eller synopsis, skærmtræn kilderne (i hvert fald ved større produktioner), sørg for at der er ordentlig lyd og lys. Alt skal spille, og der skal kæles for detaljerne.
  • Når den professionelle film er produceret, er du ikke færdig. Det er nemlig ikke noget ved at have et godt produkt, hvis det ikke bliver set. Sørg for, at filmen er tagget rigtigt op, og at den bliver distribueret intelligent på sociale medier, gerne ved hjælp af annoncekroner.

Hou Media udvikler informationsportal for kommuner

Hou Media udvikler informationsportal for kommuner

Hou Media sætter sammen med VEKS fokus på, hvorfor fjernvarme er fremtidens energikilde, når boligen skal opvarmes. I samarbejdet med fjernvarmeselskabet, der er ejet i fællesskab af 12 kommuner på den københavnske vestegn, har Hou Media udviklet en informationsportal, der indeholder relevante historier og informationer fortalt gennem film og animationer. Hou Media har i første omgang bidraget til de strategiske overvejelser bag portalen og rådgivet om portalens udformning. Efterfølgende har vi produceret otte film og en række animationer, der alle er med til at fortælle, hvorfor det offentlige og forbrugerne selv bør vælge fjernvarme som forsyningskilde. Opgaven er samtidig et eksempel på, hvordan Hou Media kan bidrage med både strategisk kommunikationsrådgivning og produktioner i skøn forening.

Se portalen her: http://www.veks.dk/da/infoportal

 

Rigtige mænd producerer reklamefilm

Hou Media har produceret tre reklamefilm og en animationsfilm for GARANT, der udlejer udstyr og værktøj til håndværkere og entreprenører. GARANT er blandt Danmarks førende udlejere, men virksomheden har alligevel haft et ønske om at brande sig yderligere. Og det sker blandt andet gennem de tre reklamefilm. I den forbindelse har vi som frontfigur hyret Jan Hammer, der er kendt fra DRs store programsucces, Rigtige Mænd. De tre reklamefilm og animationsfilmen er produceret som led i et samarbejde med bureauet Digital Taktik http://digitaltaktik.dk, der er specialister i digital pr og digital interessevaretagelse. Bureauet har udviklet den digitale strategi bag Garants brandingkampagne på sociale medier mm. Hou Media har rådgivet om og udviklet konceptet bag selve reklamefilmene, castet skuespilleren og varetaget alle led af den filmiske produktion samt udviklet og produceret en animationsfilm om Garants nye app, hvorfra håndværkere kan booke det udstyr, som de har behov for.

Film til Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen ønsker at hjælpe danske iværksættere godt på vej, når driftige danskere forsøger at gøre en god ide til en god forretning. Det kan bl.a. ske ved, at man tidligt i processen sikrer sit varemærke og patent. Styrelsen sætter derfor gennem en kampagne fokus på vigtigheden af, at virksomheder gør krav på deres intellektuelle rettigheder. I den forbindelse har Hou Media produceret fire film, hvor virksomheder fortæller om, hvorfor og hvordan de har sikret sig deres rettigheder.

Energifilm til sociale medier

BetterHome arbejder aktivt for at skabe sundere og bedre boliger for danskerne. I den forbindelse er et af de vigtigste elementer at få energirenoveret sin bolig, men trods vigtigheden kniber det med at få boligejerne til at reagere, selvom der er indlysende økonomiske og helbredsmæssige gevinster ved at energioptimere sin bolig. Gennem en kampagne på sociale medier ønsker BetterHome derfor at skabe øget opmærksomhed om energirenovering, og Hou Media har fået opgaven at producere en film, der viser, hvor let boligejere kan tage første skridt mod et sundere og mere rentabelt indeklima. Hou Media har varetaget alle led af den filmiske produktion for BetterHome, der er ejet i fællesskab af VELUX, GRUNDFOS, VELFAC og DANFOS.

Advertorials til 48 aviser

Blanding af redaktionelt indhold og reklame vinder frem. Og Politikens Lokalaviser er blandt de medier, der satser kraftigt på advertorials. Fra årsskiftet skal Hou Media således stå for al redaktionel produktion af advertorials til Politikens Lokalaviser, der udgiver 48 ugeaviser, og som også står bag et af Danmarks mest læste sites, lokalavisen.dk.

Politikens Lokalaviser træder dermed aktivt ind på et marked i kraftig vækst. Det forventes, at 25 procent af alle annonceindtægter fremover vil komme fra advertorials, der typisk er en redaktionel fortælling, men som er tilrettelagt og betalt af annoncørerne selv.

Samarbejdsaftalen er samtidig led i Hou Medias bestræbelser på at positionere sig som en af landets førende producenter af content marketing til print og online, uanset om det er i form af film, videoer eller artikler.

Link: www.politikenslokalaviser.dk

 

Jul i den gamle Kongeby

Hou Media har produceret en reklamefilm for Nyborg Kommune, der gennem en kampagne på TV2 Fyn ønsker at tiltrække besøgende til det stort anlagte julemarked, som kommunen afholder hvert år. Vi har i den forbindelse varetaget alle led i produktionen af tv-reklamen, som havde præmiere i november for at opbygge en awareness forud for julemarkedet i december.