Energifilm til sociale medier

BetterHome arbejder aktivt for at skabe sundere og bedre boliger for danskerne. I den forbindelse er et af de vigtigste elementer at få energirenoveret sin bolig, men trods vigtigheden kniber det med at få boligejerne til at reagere, selvom der er indlysende økonomiske og helbredsmæssige gevinster ved at energioptimere sin bolig. Gennem en kampagne på sociale medier ønsker BetterHome derfor at skabe øget opmærksomhed om energirenovering, og Hou Media har fået opgaven at producere en film, der viser, hvor let boligejere kan tage første skridt mod et sundere og mere rentabelt indeklima. Hou Media har varetaget alle led af den filmiske produktion for BetterHome, der er ejet i fællesskab af VELUX, GRUNDFOS, VELFAC og DANFOS.