Maersk Oil Forum

Hvert år afholder Maersk Oil, Drilling Forum. Som et af verdens ledende olieselskaber bestræber Maersk Oil sig altid på at opnå så optimal en vidensdeling blandt sine medarbejdere som muligt.

I den forbindelse har Maersk Oil i samarbejde med Hou Media udviklet et koncept for, hvordan selskabet bedst muligt deler den viden, der deles på Drilling Forum med de medarbejdere, som ikke kan være fysisk til stede på konferencen.

Hou Media producerer bl.a. tv-indslag, som offentliggøres løbende, mens konferencen finder sted, samtidig med at vi optager samtlige foredrag på konferencen, så dem, der ikke er fysisk til stede, alligevel kan se med og indhente samme viden, uanset om de sidder i Qatar, Angola eller Mexico.

Forud for konferencen har vores digitale afdeling også haft travlt. Vi har nemlig været med til at udvikle og rådgive om den store digitale platform, hvorfra konferencenyheder, tv-indslag, fotos mm. skal publiceres. Smukt eksempel på, hvordan Hou Medias filmselskab og digitale afdeling komplimenterer hinanden.