Videopressemeddelelse fra Hou Media

Videopressemeddelelser skaber større effekt

Medierne har aldrig været mere pressede, end de er i dag. Læser- og seertallene falder, og annonceindtægterne svinder.

af Steffen Hou

 

Målinger viser, at aviserne i snit har mistet 15% af deres læsere det seneste år. Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet har sågar mistet hver fjerde læser. Det betyder selvsagt dalende indtægter og fyringsrunder.

Færre journalister skal derfor producere flere avislinjer, samtidig med at de også skal beherske nye medier, da dagbladene i stigende grad satser på digitale løsninger. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at redaktionerne også har de fornødne ressourcer til at indfri avisdirektionernes forhåbninger om trafik og brugernes forventninger til indhold.

 

Hvilket indhold ønsker medierne?

Det generelle pres på dagbladene og udviklingen med et større fokus på nettet har skabt nye muligheder for virksomheder og organisationer. Nogle vil hævde, at redaktionerne er blevet mere modtagelige for indhold udefra.

Redaktionerne har altid været afhængige af at modtage historier og materiale fra virksomheder, som efter en redaktionel behandling er havnet i spalterne. I dag bliver den klassiske skrevne pressemeddelelse dog i stigende grad suppleret eller endda erstattet af video.

Video-pressemeddelelser kan være alt lige fra tv-billeder til reklamefilm til et decideret færdigproduceret tv-indslag. Fra gang til gang prioriterer redaktionerne så, om de vil offentliggøre materialet uden egen redigering, eller om de redigerer deres egne indslag på baggrund af det tilsendte billedmateriale og redaktionelle indhold.

 

Hvordan skal videopressemeddelelsen produceres?

Medierne bringer ikke et indslag, blot fordi det er gratis, men forholder sig kritisk til indholdet, så de ikke kan anklages for at være mikrofonholdere for virksomhederne. Kvaliteten af videopressemeddelelsen skal derfor være af en sådan karakter, at medierne vil offentliggøre det i deres navn og kanaler. Det stiller krav til både den visuelle og indholdsmæssige del af indslaget. Selvom at indslaget er betalt og leveret af en virksomhed, skal det altid indfri de kvalitetskrav og nyhedskriterier, som redaktionerne selv efterstræber.

Hou Media har derfor altid en journalistisk tilgang, når vi producerer videopressemeddelelser. Det er ofte gavnligt for både virksomheden og mediet, at videopressemeddelelsen produceres af et uafhængigt journalistisk produktionsselskab som Hou Media, hvor vi tilrettelægger produktionen ud fra de samme kriterier, som redaktionerne selv ville gøre.

Vi stiller akkurat de samme spørgsmål som deres journalister, og vi redigerer indslaget ud fra de samme journalistiske kriterier. Det højner troværdigheden omkring videopressemeddelelsen og øger sandsynligheden for, at redaktionerne vælger at offentliggøre videopressemeddelelsen.

 

Videopressemeddelelsen kan have mange formål

Videopressemeddelelsen er dog ikke kun dagsordensættende, hvis den offentliggøres af medierne. Den kan i lige så høj grad alene have til formål at informere journalister kort og præcist om ellers svært forståelige problemstillinger. Hou Medias produktion om EU’s krav om supplerende sikkerhedsstillelse til danske realkreditinstitutter er et eksempel på dette. Videopressemeddelelsen er blandt andet sendt direkte til særligt udvalgte journalister, og det resulterede eksempelvis i denne artikel i Børsen:

Realkreditrådet: Derfor er bidragssatserne så høje

I forbindelse med videopressemeddelelsen inviterede vi samtidig en uvildig økonomisk ekspert fra Aalborg Universitet, der frit kunne svare på vores journalistiske spørgsmål. At turde inddrage en uvildig ekspert er også ensbetydende med, at videopressemeddelelsens troværdighed og objektivitet øges. Selve filmen blev offentliggjort på Realkreditrådets site:

EU-regler gør dansk realkredit dyrere – helt overflødigt

Og så sørg for, at videopressemeddelelsen altid offentliggøres så mange forskellige steder som muligt. Det gør kontaktfladen større og kontaktprisen lavere. Lad som eksempel slutte, hvor vi startede med den spritnye produktion i forbindelse med kåring af Årets Leder. Ved offentliggørelse i disse fire kanaler har videopressemeddelelsen potentielt nået flere hundredetusinde seere:

Carsten Bjerg kåret som Årets Leder

Grundfos-topchef er årets bedste leder

 

Videopressemeddelser i Hou Media

Hou Media har i mange år været blandt pionererne indenfor produktionen af den elektroniske pressemeddelelse. Vi har produceret videopressemeddelelser for eksempelvis Mærsk , Københavns Lufthavne og Socialdemokraterne – senest i forbindelse med kåringen af Årets Leder 2013, hvor Hou Media producerede en videopressemeddelelse på vegne af Lederne, som blev offentliggjort af Børsen og Jyllands-Posten i samme form.

Her er Danmarks dygtigste direktør

Her er Danmarks bedste leder 2013

I samme måned producerede vi en valgvideo for Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, som fandt vej til et bredt udvalg af danske medier og sågar også norske. Den klare intention med videoen var bl.a. at få danske medier til at offentliggøre videoen, således at den ramte bredt, end hvis den alene levede sit liv på sociale medier.

TV: Hæstorp laver en Stoltenberg

TV: Dansk politiker kopierer Stoltenbergs taxa-stunt

Produktionerne, som Hou Media servicerer medierne med, er altså af vidt forskellig karakter fra alene tv-billeder til tv-interviews og i flere tilfælde færdigredigerede tv-indslag, hvor vi har leveret den fulde pakke fra produktion af tv-billeder, til interview og redigering, som det eksempelvis var tilfældet i forbindelse med Årets Leder.

Er du blevet tændt på videopressemeddelelser så kontakt os for en nærmere drøftelse om jeres behov og muligheder.

[button link=”http://houmedia.dk/kontakt/” size=”huge” text_size=”alpha”]Kontakt Hou Media[/button]